onsdag den 27. juni 2012

Nationalpark og snart Solvang

Men først kører vi lige update siden lørdag morgen. Lørdag og søndag blev brugt på kørsel og kiggen på natur i løbet af de to dage kom vi vel over de ti timer i kørsel. Søndag endte vi dog ved San Francisco og brugte aftenen downtown, hvor vi fik aftensmad på en lækker italiensk restaurant tæt ved vandet.
Mandag stod vi tidligt op og så skulle vi ellers ud og opleve San Fran.
Morgenmaden blev klaret og vi havde samtidig fået købt billetter til en sejltur i bugten, så efter morgenmaden, var det ellers bare afsted mod molen hvorfra vores båd gik, vi sejlede så her ud i havnen, under broen og rundt om Alcatraz, en smukt guidet tur på en time.
Vi kom tilbage og besluttede os for at prøve de kendte sporvogne, og her stod de tre unge på siden op og ned af gaderne, turen tog en halv time, og vi skulle tilbage af da vores båd til Alcatraz snart ville tage afsted. Halvvejs gennem turen tilbage er der dog en tåbe der stopper op foran sporvognen, og vi bliver nødt til at trække bremsen på vej op af bakken, og så er det ikke lige sådan at få den igang igen. Så vi hoppede af og tog den lange gåtur ned til molen så vi kunne nå vores båd.
Ude ved Alcatraz fik vi en lækker audio rundvisning, inde i  de gamle fængselblokke, super fed tur. Vi tog dog tilbage af, hvor vi skulle have aftensmad, og dette fik vi på Bubba Gump, som folk der har set Forrest Gump, nok ved hvad omhandler.
Vi tog herfra så afsted med vores nye soveplads, hvor vi stort set gik direkte i seng.
Tirsdag havde vi blot 1½ times kørsel til vores nye bolig, og her fik vi så tjekket ind allerede halv 12 og fik os en øl, før vi tog mod Seqouia National Park, her var der ualmindeligt smukt, og vi tog blandt andet en tur i Crystal Cave, en smuk grotte, med en lidt udfordrende gåtur tilbage fra.
Vi så kæmpe træer der var væltet og verdens største træ General Sherman, som hvis træet blev lavet til planker, så ville der være nok til at lægge gulv på en håndboldbane i 2 meters højde. Så her snakker vi et stort træ, derudover fik de tre mandfolk besteget Moro Rock, som er et bjerg, hvis tinde er 2050 meter over  vandgrænsen.
Efter at have oplevet alt dette og mere, tog vi så tilbage af for at slappe af på vores værelser, vi fik dog lige lækker pizza på en restaurant på vejen.
Da vi kom tilbage fik vi vasket tøj, og drukket os en øl, samt Mette og jeg fik også hoppet i poolen. Nu er det en ny dag, og udover Solvang, kan jeg ikke huske hvad den bringer, men det kan i nok læse om et par dage.
Vi snakkes.

lørdag den 23. juni 2012

Grænsen mellem Oregon og Washington

Det er der i får opdatering fra i dag, i en lille flække kaldet Centralia.
De sidste par dage er jo blevet brugt på togtur, så der er ikke meget af melde derom, udover at vi så noget smukt natur, og togene herovre er ligesom DSB derhjemme, da vi på et tidspunkt var hele 2 timer forsinket.
Vi ankom vel til Seattle, hvorimens Kibsgaard hentede bilen, så fik vi andre taget os af bagagen.
Da han kom tilbage, havde han en lækker Buick Enclave, dejlig bil med masser af plads.
Der var rigtig Seattle vejr, der var nemlig overskyet og det regnede, så vi besluttede os for ikke at gå op i Space Needle, vi så dog verdens første Starbuck's, vi gik tur og spiste frokost i Pike Place Market, et kæmpe marked med masse lækre små special butikker, det er blandt andet blevet foreviget i tv-serien Fraiser samt filmen Befri Willy.
Herefter satte vi ellers kurs mod Centralia, hvor vi også fik aftensmad.
Nu er vi ved at gøre klar til morgenmad og en lang strækning i løbet af dagen.

onsdag den 20. juni 2012

Opdatering

Nu sidder jeg her 8 om morgenen onsdag og får morgenmad og venter på at de andre står op, så nu får i lige en update siden lørdag morgen.
Lørdag startede tidligt, og familien var ved mit hus klokken lidt 9. Vi skulle nemlig i Noahs Ark, så vi fik bestilt billetter og så kørte jeg ellers afsted med familien i bilen.
Her tilbragte vi så dagen indtil en 4 tiden, hvor vi så småt kørte hjemad, her sad vi så på min terasse og fik en øl og en sodavand, inden vi tog på The Great Dane og fik aftensmad.
Jeg smuttede dog lidt før da jeg skulle ned på The Nitty Gritty, efter midnat var det jo min fødselsdag, så jeg skulle celebrere både fødselsdag og afskedsfest. Så her blev der drukket til den store guldmedalje, på både Nitty, Brats on State, Whiskeys og Madisons. Indtil klokken 2 hvor barer lukker og min far kom og kørte mig hjem. I gave fra de andre au pairs fik jeg en signeret football med hilsner, samt en Badgers t-shirt.
Da jeg stod op søndag morgen var min familie kommet hjem og jeg fik snakket kort med dem om deres ferie, inden klokken slog 9 og jeg blev hentet af min familie, her tog vi så i kirke inden vi tog ned til Mickie's og fik morgenmad, efter dette tog vi en tur på Camp Randall, hvor vi også fik set lidt træning.
Vi fortsatte til State Street og satte os ved Hawk's hvor vi så landskamp, jeg fik desværre ikke en sejr i fødselsdagsgave.
Efter dette tog vi op i Capitol, som dog lukkede kort efter, så det er begrænset hvor meget vi så.
Vi tog bagefter ud og spillede 18 hullers minigolf hvor pladserne blev fordelt som følger, fra sidst til først: Mette, Steen, Thomas, Anette og jeg vandt selvfølgelig. Vi tog så på Flattop og afsluttede dagen med aftensmad.
Mandag var det roadtrip dag med små 6 timers kørsel, vi skulle nemlig til Green Bay som ligger små 3 timer herfra. Her fik vi en lækker stadiontur, hvor vi blandt andet var i en af suiterne og gik op gennem spillertunnelen, derudover fik Thomas og jeg en af de nye spilletøjer for de næste 10 sæsoner. På hjemturen, kørte vi lige forbi Denmark, som er en lille by tæt ved Green Bay.
Onsdag var farveldag til familien samt den sidste oprydning, alt dette var dog klaret inden min familie arriverede klokken halv 10. Herfra kørte vi så mod Milwaukee, vi stoppede dog ved Johnson's Creek Outlet Mall på vejen, og her blev købt lidt tøj, og ellers snacks til en eftermiddagspause, som vi tog på vejen.
Da vi ankom til Milwaukee, fik vi os en lækker tidlig aftensmad ved et mikrobryggeri ved vandet, hvorefter vi gik i et lille supermarked, hvor der var en masse små specialbutikker med lækre råvarer.
Vi tog så til Miller Park, hvor vi indsnusede lidt tailgating, inden vi gik til kampen, denne varede små 4 timer, og sluttede desværre med et nederlag på 9-8.
Vi tog herfra til hotellet hvor jeg sidder nu, og imens jeg har skrevet er de andre stået op. Vi skrives.

fredag den 15. juni 2012

Endelig besøg

Så kom familien endelig i dag, lidt i 9.
Dagen startede for mit vedkommende, med pakning af mit værelse, og nu er mine vægge helt nøgne. Jeg havde dog først klaret mine praktiske ting.
Efter dette slappede jeg af indtil frokost tid, hvor jeg blev hentet af Delia og så tog hende, Stine og jeg ned i byen, hvor vi så fik frokost, is og fik dyppet fødderne og slappede af.
Da jeg kom hjem ved en 5 tiden slappede jeg af indtil klokken 7, hvor jeg så tog over til naboerne og snakkede.
Klokken 9 kom min familie og de fik hilst på naboerne, inden vi tog ned til Union og fik en øl og is, her fik de også hilst på Asmaa, Alina, Evelina, Priscilla, Jonathan og et par andre. Inden vi tog hjem så de kunne få noget søvn, inden vi tager i vandland imorgen.
Godnat.

torsdag den 14. juni 2012

Jeg tog fejl

Jeg troede først at det var imorgen at jeg fik besøg, men jeg tog fejl, omkring klokken 3 om eftermiddagen i dag, blev der banket på døren og noget overrasket gik jeg ud og åbnede. Stor fejltagelse. Det stod der nemlig to unge menneske med en bog i hånden og en folder som oversat hedder vagttårnet. Jeg fik dog relativt hurtigt gelejdet dem videre, da jeg ikke havde en reel interesse i at snakke med dem.
Min dag startede stille og roligt med at få færdiggjort mine dyr, og lige hurtigt hjulpet naboen.
Klokken 12 hentede jeg Laura og kørte hende til lufthavnen, her sad vi så og fik en kop kaffe, inden at jeg sagde farvel til hende.
Da jeg kom hjem blev der slappet lidt af, og jeg fik jo blandt andet besøg.
Klokken 5 blev jeg så hentet af Tanja, og vi tog i centeret og kiggede på sko og kjoler til hende, hvorefter vi tog til poolen og registrerede vores børn til svømning for de næste to uger.
Efter dette tog Tanja og jeg, videre til union med Alina, Melanie og Bart. Her brugte vi et par timer.
Nu er jeg hjemme, og ser Iron Man.
Godnat.

onsdag den 13. juni 2012

Stille og rolig dårlig dag

Dagen i dag er størstedelen tilbragt hjemme.
Der skulle nemlig ses bold i dag, dog med et noget skuffende resultat, især når det nu var så tæt på.
Foruden dette er dagen også blevet brugt på så småt at pakke, samt at tage mig af de tolv dyr i hjemmet.
Ved en 7 tiden tog jeg over til Stine, og her tog vi så ud og fik os lidt FroYo, og ellers sad og snakkede lidt.
Inden at hun blev droppet af og jeg tog hjem og fik aftensmad.
Klokken er nu lidt i 9 og jeg har snakket med lidt venner og sidder ellers bare og slapper af, indtil jeg beslutter mig for at gå i seng.

Cykling og biograf

Min dag i dag startede med de praktiske ting, som skulle klares.
Straks herefter snakkede jeg med min kære søster i omkring 5 kvarter.
Da hun tog afsked for at spise, tog jeg afsked med hjemmet, og hentede Laura og Stine, her tog vi så ned i byen og lejede cykler og cyklede så rundt og tog billeder.
Efter lidt tid, måtte vi tage afsked med Stine, og Laura og jeg gik så på Starbuck's  hvor vi fik en kop kaffe, inden vi tog på sushi bar til aftensmad.
Da vi var færdige her, tog vi i den billige biograf og mødtes med andre til at se 21 jump street. Da denne var færdig tog vi videre i Marcus og så Snowwhite and the Huntsman.
Nu er klokken lidt i 1 og jeg er på vej i seng.
Godnat.

tirsdag den 12. juni 2012

Afsked

Ja jeg ved godt at jeg sagde at jeg var den næste au pair til at smutte, men der var pludselig en der skulle i rematch og hun rejser på torsdag, hun havde officiel afsked i dag, jeg ser hende dog igen flere gange i løbet af ugen.
Morgenen for mig startede med at fodre vores lille zoo her i huset, indtil at EM begyndte, jeg sad så og så hele den første kamp, samt starten på Sveriges kamp, jeg snakkede dog lige med min mor i en halv time. Og ved halvleg, sagde jeg farvel og tog ned i byen med Asmaa, her tog vi en tur på strøget og gik ind i Capitol, samt havde sen frokost/tidlig aftensmad, på et af sushistederne downtown.
Herefter tog vi ned på Union og mødtes med Laura, her spenderede vi tiden indtil 11, hvor vi så tog hjem, i løbet af tiden dernede var der nok en 15-16 stykker forbi.
Nu er jeg så hjemme og snart på vej i seng.
Godnat.

søndag den 10. juni 2012

Noah's Ark

Det har været en super lang dag, dog rimeligt ensformig, så dagens indlæg, bliver ikke langt.
Fra morgenstunden hentede jeg Amanda, Stine og Jonathan og så kørte vi eller mod Wisconsin Dells, som reklamerer med at være verdenens vandlandshovedstad, og her tog vi så i Noahs Ark, som er USAs største vandpark. Her mødtes vi med Laura Meliza, Alina, Delia og Laura. Vi var der lige til åbningstid klokken 10, og smuttede igen ved lukketid klokken 7, og jeg er så næsten lige kommet hjem.
I Noahs Ark er der blandt andet en 400 meter rutsjebane, en med loop, næsten frit fald, svævebane over vand og så mange flere.
Derudover er der ikke sket meget mere, men det var godt nok en lang og trættende dag.
Godnat.

lørdag den 9. juni 2012

EM bold

Ja Danmark vandt jo idag, solid sejr.
Jeg holdte BBQ under dagens to kampe, så jeg havde besøg af Alina, Amanda, Delia, Laura, Laura, Stine og Jonathan, og så lavede vi ellers burgers og hot dogs. I mens vi så bold, drak øl og hygge snakkede.
Da alt boldspilleriet var ovre så tog vi til stranden og badede, hørte musik og drak flere øl.
Vi tog så hjem til mig igen, for at få aftensmad og se film, og, nårh ja, drikke lidt flere øl.
Nu er dagen ved at gå på hæld, inden vi skal i vandpark i morgen.
Godnat.